Uncategorized @da

TPM i Windows 11 ?

Trusted Platform Module

Hvad betyder TPM i Windows 11?

Har du prøvet at installere Windows 11, eller gøre brug af den gratis opgradering fra Windows 10 til Windows 11, for blot at blive mødt med en fejlmeddelelse om at du mangler TPM 2.0? Eller måske er du allerede klar over kravet om TPM 2.0, men ønsker flere oplysninger?

I dag gennemgår vi alt omkring TPM 2.0, der på engelsk står for Trusted Platform Module. Kort fortalt er det et stykke hardware, nærmere betegnet en mikrochip, der sidder på nyere bundkort og fungerer som et mellemled mellem computerens hardware, og Windows softwaren.

I nogle tilfælde vil du stadig være i stand til at installere Windows 11, uden at opfylde kravet om TPM 2.0 modulet, dog er det så med mindre sikkerhed, og det kræver en vis teknisk snilde for at ændre i Windows konfigurationen. Det anbefales derfor ikke for langt de fleste at prøve at omgå TPM kravet.

Der er flere årsager til hvorfor Microsoft nu er begyndt at gøre deres styresystem afhængigt af dette modul, men den korte historie er sikkerhed. Dette moduls primære funktion er at beskytte computeren mod angreb fra hackere eller andre ondsindede individer der ønsker adgang til din computer, eller prøver at ændre visse vigtige filer.

Hvordan man aktiverer TPM til Intel og AMD

De fleste moderne computere og bundkort der er produceret efter 2015 har allerede en TPM 2.0 chip indbygget. Dog er det ikke sikkert at den er blevet tændt eller aktiveret allerede.

Derfor kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at du selv slår modulet til, før du begynder på at installere eller opgradere til Windows 11.

For at finde ud af om din computer allerede har et TPM 2.0 modul, kan du benytte Microsofts officielle værktøj til dette formål. Samtidig giver værktøjet dig også mulighed for en række andre funktioner der kan tjekke om din computer klarer mindstekravene til den nye udgave af Windows.

Efter at have downloadet “PC Health Check”, kan du åbne programmet og trykke på “Tjek nu” knappen for at begynde scanningen. Det kan tage lidt tid alt afhængigt af din computer, så hav gerne tålmodigheden (og eventuelt en kop kaffe) klar.

Når testen er færdig vil programmet automatisk lade dig vide om din computer er i stand til at køre Windows 11. Du får samtidig mulighed for at se i detaljer hvilke eventuelle problemer der kan være.

Klik på knappen “Se alle resultater” for at få flere informationer om specifikke funktioner og punkter. I denne liste bør der også være et punkt der uddyber status på TPM 2.0 modulet, og om det overhovedet findes på bundkortet du bruger.

Åben “Indstillinger”, og vælg “Opdateringer og Sikkerhed” -> “Windows Sikkerhed” -> “Enheds Sikkerhed”.

Når du har dette vindue åbent skal du lede efter “Sikkerheds processor” sektionen, og tjekke at der står 2.0 i “Version” feltet. Hvis du ser et andet nummer end 2.0 her, er din computer ikke kompatibel med Windows 11.

Hvis du slet ikke ser noget felt med “Sikkerheds processor” har dit bundkort muligvis et TPM 2.0 modul installeret, men ikke fået det aktiveret. kan du nu slå det til.

Aktivering af TPM 2.0 i BIOS

For at aktivere TPM modulet skal du ind i BIOS indstillingerne på dit bundkort. Alt afhængigt om din processor er udviklet af Intel eller AMD, kan der også være mindre forskel på fremgangsmåden, så vælg den rigtige instruktion nedenfor alt afhængigt af mærket på din CPU.

TPM 2.0 aktivering med Intel processor

  1. Genstart eller tænd computeren.

  2. Tryk på “delete” eller “f11” knappen mens computeren starter op, for at komme ind i BIOS indstillingerne.

  3. Når du er kommet ind i BIOS kan du vælge avancerede indstillinger i menuerne, eller ved at trykke på “F7” knappen på tastaturet.

  4. Find menupunktet der styrer de avancerede indstillinger. Alt afhængigt af producent kaldes det ofte for “Advanced”, “Security” eller “Trusted Computing”.

  5. Vælg derefter menupunktet der har med TPM at gøre. Det kaldes ofte for “PTT”, “Intel Platform Trust Technology”, “TPM Device” eller “TPM Security”. Denne indstilling kan nu aktiveres.

  6. Efter du har foretaget ændringerne kan du gå til hovedmenuen i BIOS ved at trykke “Escape” og derefter gemme ændringerne og genstarte computeren.

  7. Nu kan du køre “PC Health Check” programmet igen, og se om din computer nu opfylder kravet om Windows 11.

TPM 2.0 aktivering med AMD processor

  1. Genstart eller tænd computeren.

  2. Tryk på “delete” eller “f11” knappen mens computeren starter op, for at komme ind i BIOS indstillingerne.

  3. Når du er kommet ind i BIOS kan du vælge avancerede indstillinger i menuerne, eller ved at trykke på “F7” knappen på tastaturet.

  4. Find menupunktet der styrer de avancerede indstillinger. Alt afhængigt af producent kaldes det ofte for “Advanced”, “Security” eller “Trusted Computing”.

  5. Vælg derefter menupunktet der har med TPM at gøre. Det kaldes ofte for “PTT”, “AMD fTPM Switch”, eller “AMD PSP fTPM“. Denne indstilling kan nu aktiveres.

  6. Efter du har foretaget ændringerne kan du gå til hovedmenuen i BIOS ved at trykke “Escape” og derefter gemme ændringerne og genstarte computeren.

  7. Nu kan du køre “PC Health Check” programmet igen, og se om din computer nu opfylder kravet om Windows 11.

Ved at følge disse 7 trin kan du aktivere dit TPM 2.0 modul, såfremt det eksisterer på dit bundkort. Hvis du ikke kan finde disse indstillinger i BIOS har du formentlig ikke noget TPM 2.0 modul. For at være helt sikker kan du finde modelnummeret på dit bundkort, og søge på Google efter specifikke oplysninger om netop dit bundkort. Held og lykke!