Guide til AMD bundkort serien
Hvis valget ligger på en AMD processor, såsom den effektive Ryzen CPU baseret på Zen generationerne, er et bundkort der kører på AMD’s chipset en nødvendighed. Den nuværende generation af disse bundkort er baseret på produkter der alle er designet omkring AM4 socket udgaven. Eksempler på disse kan være A320, B450, eller X570. De billigste, og mest simple bundkort har bogstavet A foran deres serienummer, dernæst kommer B som er en god mellemløsning, og X er for de seriøse brugere der virkelig vil have den bedste oplevelse, og de fleste udvidelsesmuligheder.
Zen, Zen+, Zen2 & Zen3
I skrivende stund findes der 4 generationer af AMD processorerne, med hensyn på bundkort. Nemlig; Zen, Zen+, Zen2 & Zen3. En AMD processor kan kun bruges af et bundkort der understøtter den samme generation som processoren har. Så det er almindeligt for folk der bygger en gaming pc at vælge processoren først, og dernæst bundkortet.
Til en gaming pc kan det være en god ting at beslutte sig for om man ønsker at have mere end et enkelt grafikkort installeret, enten med AMD’s Crossfire eller Nvidia’s SLI teknologi. Hvis dette er tilfældet kan man nemlig hurtigt afskrive A-serien fra de potentielle valg. Hvis man ønsker at benytte en GPU fra Nvidia med SLI slået til, virker de fleste B serie bundkort heller ikke, men Crossfire er som regel understøttet på disse. Så det er altså en nødvendighed at vide både hvilken processor, samt hvilke(t) grafikkort der skal monteres før at man kan vælge sit bundkort korrekt.
FPS til de krævende spil
Af ekstra funktioner finder man i modsætning til Intel’s chipset, altid mulighed for RAID lagring på samtlige bundkort i AMD’s serie, og som minimum 4 SATA porte til tilslutning af SSD og HDD eksempelvis. Dette kan ofte være en af de afgørende faktorer for de personer som ikke kun skal bruge deres computer til gaming, men også arbejder seriøst på computeren og gerne vil have god ydelse eller backup mulighed som RAID tilbyder.
Når man snakker gaming computere snakker man ofte hastighed, og selvom Ryzen processorer er hurtige, kan det nogle gange være interessant at kigge på overclocking af sin CPU for at hente lidt flere FPS til de krævende spil. Overclocking er kun muligt med B og X modellerne, og i den højere ende af disse bundkort har AMD chipsettet også indbygget PBO, eller Precision Boost Overdrive teknologi
I modsætning til Intel’s bundkort modeller, finder man altid både USB 3.2 & USB 2.0 tilslutninger på AMD’s motherboards, hvilket måske ikke er den vigtigste ting for en gamer der kun vil have en byg-selv pc til at spille på. Men har man planer om at overføre film, spil, musik eller andet data med USB porte, eller ønsker man de bedste hastigheder til sin trådløse USB WiFi dongle, eller nogle af de hundredvis af andre funktioner som USB bruges til, kan det være et ekstra plus at der selv i de billigere bundkort er mindst ét enkelt USB 3.2 stik.