Forskellen på gamer- og server bundkort
Der er stor forskel på bundkort der bruges til gaming eller kontorbrug, kontra dem der bruges i serverrum verden over. Et bundkort der er godt til en gaming pc, er gearet til at klare få programmer der trækker en stor ydelse i kortere perioder, såsom når man er inde i et krævende spil 6-8 timer i træk, i modsætning til en server der kan være under spidsbelastning i mange dage i træk.
Et godt gamer bundkort fokuserer især på hurtige forbindelser til de forskellige porte og udvidelser de tilbyder, og kvaliteten er ofte af en kvalitet der kan klare overclocking uden at miste kvalitet i signalet eller risikere overophedning. Ting som ikke er så nødvendige for en computer der fungerer som server.
Forskellig funktion
Det vil altså sige at kravene for hvad der gør et bundkort godt til disse to forskellige situationer ikke er ens. Et godt server bundkort har som tommelfingerregel mange flere udvidelsesporte end en gaming computer. Ikke mindst fordi de fleste servere ikke benytter grafikkort til mere end det mest simple og derfor ofte har færre PCIe porte til grafikkortene. Men også fordi at servere ofte har brug for mere lagringsplads, flere RAM-blokke til at øge hukommelsen, og ofte mere end én enkelt processor til at styre de potentielt hundredvis af forskellige og samtidige forbindelser både hurtigt og effektivt. Dette er relevant, da en server ofte bliver forbundet til af mange individuelle computere på en gang, og derfor har brug for de ekstra komponenter til at klare presset, og de leverer ofte mere strøm til de ofte flere blæsere der skal til for at køle de mange drev og RAM.
Industriel brug og Fjernbetjening
Server bundkort sidder som regel låst inde i store skabe med speciel køling, så formfaktoren er også tit anderledes, selvom man dog kan finde standard form faktorer til servere ligesom man kan med bundkort designet til gaming computere. En anden ting der er anderledes er antallet og typen af porte til keyboard, mus, og andre eksterne enheder.
Hvis et server bundkort blot er ét ud af mange i et stort skab, kan det være en god idé at man kan fjernbetjene det individuelle kort uden at trække ledninger til keyboard og mus til hver enkelt bundkort man har i sit system. En anden populær teknologi, kaldet ILO, er en port udvidelse der gør at man kan tænde og slukke bundkortet fra afstand, alle sammen ting der ikke normalt er vigtige ting at have på sit gaming bundkort.
Typen af komponenter
Med hensyn til processorer er det heller ikke altid samme type CPU man bruger til en server eller gaming computer. Intel Xenon har i mange år været et mindre godt valg til en gaming computer når man i stedet kunne have en multi-core processor, men til nogle servere kan det stadig være et godt valg for eksempel. Det samme gælder for lagring og hukommelse med SSD, HDD og RAM-blokke, nogle servere kan bruge langsommere komponenter uden gå på kompromis med hastigheden på den type data som de håndterer.